Apostolisk brev
Laetamur Magnopere
hvorved den normgivende udgave af Den katolske Kirkes Katekismus godkendes og offentliggøres
Til de ærværdige brødre, kardinalerne, patriarkerne, ærkebiskopperne, biskopperne, præsterne, diakonerne og de øvrige medlemmer af Guds folk.
Udgivelsen af den normgivende latinske udgave af Den katolske Kirkes Katekismus, som jeg godkender og offentliggør med dette apostoliske brev, og som således bliver den definitive tekst, er en grund til stor glæde. Denne udgivelse sker ca. fem år efter offentliggørelsen af den apostoliske konstitution Fidei depositum af 11. oktober 1992, som i anledning af 30-året for åbningen af det 2. Vatikankoncil ledsagede udgivelsen af Katekismens første tekst, skrevet på fransk.
Vi har alle med glæde kunnet konstatere, at den generelle modtagelse af Katekismen i disse år har været positiv, og at Katekismen har haft en vid udbredelse, særlig i de lokale Kirker, som har oversat den til deres eget sprog og derved gjort den tilgængelig i de forskellige sprogområder. Det bekræfter, hvor opportunt det var, at bispesynodens ekstraordinære møde i 1985 bad mig om at sørge for udarbejdelsen af en katekismus eller et kompendium af hele den katolske lære, både hvad troen og moralen angår.
En kommission af kardinaler og biskopper, nedsat med dette formål for øje i 1986, udarbejdede Katekismen, som jeg godkendte og lod offentliggøre i den ovenfor nævnte apostoliske konstitution, som stadig bevarer hele sin betydning og aktualitet og får sin endelige virkeliggørelse i nærværende normgivende latinske udgave.
Denne udgave er forberedt af en kommission bestående af medlemmer fra forskellige af den Apostoliske Stols departementer, som jeg nedsatte til det formål i 1993. Denne kommission, som jeg udpegede vor ærværdige broder kardinal Joseph Ratzinger til formand for, har arbejdet ihærdigt for at opfylde den opgave, den fik. En særlig opmærksomhed er viet de talrige forbedringsforslag til Katekismens formuleringer, som i disse år er indsendt hertil alle vegne fra og fra forskellige dele af det kirkelige fællesskab.
I den forbindelse kan man opfatte det store antal indsendte forbedringssforslag til Katekismen som udtryk for den enestående interesse, som den har vakt i hele verden, selv i ikke-kristne områder, og det bekræfter formålet med den, at lave en så fuldstændig fremstilling af den katolske lære som muligt, så at enhver kan få at vide, hvad Kirken bekender, fejrer, lever og beder i sit daglige liv. Samtidig mærkes tydeligt en iver efter at bidrage til, at den kristne tro, hvis væsentlige og nødvendige elementer sammenfattes i Katekismen, kan præsenteres for vor tids mennesker på den mest hensigtsmæssige måde. Gennem dette samarbejde mellem mange forskellige dele af Kirken opfyldes endnu en gang det, jeg har skrevet i den omtalte apostoliske konstitution Fidei depositum: “Samklangen af så mange stemmer udtrykker virkelig det, man kan kalde troens symfoni” (2).
Det er ligeledes af disse grunde, at kommissionen alvorligt har overvejet de stillede forslag, grundigt har gransket dem på baggrund af de opståede spørgsmål og overgivet sine konklusioner til min godkendelse. Jeg har godkendt dem i det omfang, de gør det muligt bedre at udtrykke Katekismens indhold, hvad den katolske trosarv angår, eller tillader, at visse af den samme tros sandheder formuleres i en form, som bedre passer til den nutidige katekeses krav. De er derfor indføjet i denne latinske normgivende udgave. Denne sidste gengiver trofast det læremæssige indhold i den tekst, som jeg officielt præsenterede for Kirken og for verden i december 1992.
Den normgivende latinske udgave, som offentliggøres i dag, afslutter udarbejdelsen af Katekismen, som begyndte i 1986, og opfylder over al forventning den ovenfornævnte ekstraordinære bispesynodes ønske. Kirken har nu til sin rådighed denne autoritative fremstilling af sin ene og evige apostoliske tro. Denne fremstilling skal være “et gyldigt og autoriseret redskab for det kirkelige fællesskab” og “en sikker norm for undervisning i troen” samt “en sikker og autentisk referencetekst” for affattelsen af lokale katekismer (jf. den apostoliske konstitution Fidei depositum, 4).
I denne autentiske og systematiske fremstilling af troen og den katolske lære finder katekesen en absolut sikker vej til med fornyet begejstring at præsentere mennesket af i dag for ethvert aspekt af det kristne budskab. Enhver kateket kan i denne tekst få en solid hjælp i arbejdet for, med Helligåndens bistand, at videregive i den lokale Kirke den eneste og evige trosarv og forbinde den forunderlige enhed i det kristne mysterium med de mangfoldige behov og livsvilkår hos modtagerne af budskabet. Al kateketisk aktivitet vil kunne opleve en ny og stor begejstring hos Guds Folk, hvis den er i stand til at bruge og på rette måde værdsætte denne efterkonciliære Katekismus.
Dette synes endnu vigtigere i dag, hvor vi befinder os på tærskelen til det tredje årtusind. For det haster med en særlig indsats for evangelisering, for at alle kan kende og modtage Evangeliets budskab og således vokse til at kunne “rumme Kristi fylde” (Ef 4,13).
Jeg indbyder altså indtrængende mine ærværdige brødre i episkopatet, for hvem Den katolske Kirkes Katekismus primært er bestemt, til at gribe denne kostbare lejlighed, hvor den normgivende latinske tekst offentliggøres, til at intensivere deres arbejde for en større udbredelse af teksten, med henblik på en positiv og lydhør modtagelse af den som en gave til de fællesskaber, der er betroet dem, så de kan genopdage troens uudtømmelige rigdom.
Måtte Katekismen, takket være det enige og gensidigt supplerende engagement hos alle lag af Guds folk, blive kendt og modtaget af alle, så denne enhed i troen, der har sin kilde og sit princip i Trefoldighedens Enhed, kan blive forstærket og nå ud til jordens grænser.
Jeg betror disse ønsker til Maria, Kristi Moder, hvis optagelse i Himlen med legeme og sjæl vi fejrer i dag: at de må gå i opfyldelse til alle menneskers åndelige bedste.